Loerdag morgen skulle vi ud og "tube" the Chattahoochee.
Vi fik vores "tubes" og saa tog vi ellers ned ad floden. Det gik stille og roligt og var meget hyggeligt. Lige indtil vi skulle stoppe og proeve nogle vand rutchebaner. Kirstens tube var bundet fast til min og jeg steg ud og sagde hun skulle staa ud. Saa sagde hun "ja", men gjorde det ikke. Det havde jeg ikke lige fanget, saa da jeg gav slip, fortsatte hun ned ad floden.
Det skal lige siges at det gik meget langsomt, men hun skreg som en stukken gris og jeg proevede at loebe efter hende, men det var glat og jeg var faerdig af grin. Heldigvis var der en anden pige der fangede Kirsten. Ifoelge Joel er det det mest patetiske syn han laenge har set: Kirsten skrige for sit liv mens hun langsooooomt driver ned ad floden der var 20 cm dyb, og mig der ikke kunne fange hende. Naa, men saa fik vi da en lille historie ud af det.
No comments:
Post a Comment