Det at vaere smaaborgerlig

Da jeg var yngre var smaaboergerlig noget af det vaerste man overhovedet kunne blive.
I mine oejne kunne man lige saa godt laegge sig til at doe en langsom pinefuld doed, det ville helt klart vaere at foretraekke frem for at blive smaaborgerlig.
Nu kan man saa spoerge sig selv hvad det egentlig er at vaere smaaborgerlig, og det er der sikkert hundredevis af svar paa.
For mig er ordet smaaborgerlig lig med termokander, leverpostejmadder, strikketoej og en uge i campingvogn paa Fyn. At vaere smaaborgerlig er lig med at vaere kedelig, ikke nysgerrig og fuldstaendig tilfreds med at spise kl. 18 hver dag, rundstykker om soendagen, barnedaab fordi "det goer man jo" og den aarlige tur til BonBon Land.
Og det var det jeg flygtede fra da jeg forlod DK. Jeg skulle fandeme aldrig ende saadan, saa kufferten blev pakket og jeg drog afsted til nye eventyr.
Jeg landede i USA hvor jeg gjorde alt hvad jeg overhovedet kunne for aldrig nogensinde at skulle saette fod i DK igen. Hver gang jeg var "hjemme" paa ferie kunne jeg ikke komme afsted igen hurtigt nok og var fuldstaendig uforstaaende for dem der syntes DK var dejligt.
Men aarene er gaaet og jeg er sgu gaaet hen og blevet smaaborgerlig. Det vil sige, det har jeg nok altid vaeret, men nu er jeg parat til at tage imod det og vaere stolt af det.
Faktisk er jeg saa glad for at have fundet denne kvalitet i mig selv at jeg har lyst til at rejse mig op og sige, paa bedste amerikanske selv hjaelps gruppe maner, : "Jeg hedder Katrine og jeg er smaaborgerlig."
Aldrig havde jeg troet at jeg skulle nyde at sidde ved mit lange koekkenbord med lidt strikketoej i haanden, termokanden paa bordet, leverpostejmadder i maven, og en hel dag foran mig hvor jeg ikke skal foretgae mig andet end at traekke vejret og vente paa klokken bliver 18 saa vi kan spise frikadeller, sovs og kartofler.