Ikke fantastisk Dag

Igaar kom dagen hvor vi endelig kunne fortaelle boernene at vi skal flytte.

Jeg havde det ikke godt med det, men Joel mente at det ville de tage i stiv arm. Han har aabenbart aldrig vaeret en 10-aarig pige............

Foerst begyndte de at grine og saa kom graaden. Lucas graed i 30 minutter og loeb op paa sit vaerelse og saa kom han ned og syntes egentlig at det var spaendende og ville gerne se billeder.

Kirsten graed i 3 timer i traek og holdt kun op fordi hun faldt i soevn. Stakkels barn. Og stakkels Joel der var fuldstaendig chokeret over hendes reaktion.

Jeg er sikker paa at hun nok skal vaenne sig til tanken og komme til at glaede sig.

Det var nok den absolut vaerste dag i hele mit liv.

Som Kirsten sagde, "It's just odd to move to Scotland. London would be one thing, but Scotland!!!!"