Soennen har laenge gerne ville laere at snowboarde og som den hippe unge mor jeg er, eller tror jeg er, syntes jeg at det var en fantastisk ide. For mig selv.
Jeg kunne se det for mig....smarte outfits, ski goggles i panden, haar der saa helt tilfaeldigt smart ud, make-up der saa flot ud naar man kom ned af bjerget. Jo jo, ideen var der.
Saa vi tog afsted......Soennen i smart outfit, mor not so much.
Sidste gang jeg stod paa ski var for 15 aar siden. Det var ogsaa foerste gang jeg stod paa ski og det var mildest talt ingen vild success. Det var da sjovt og hyggeligt, men jeg var nu ikke helt tryg ved det. Til den anledning havde jeg faaet et flot skisaet i julegave af min mor. Blaat og graat og helt perfekt. Saa det gravede jeg frem af gemmerne og tog med til skibakken. Problemet er bare at siden dengang jeg sidst havde det paa, er der kommet to boern til verden og jeg er maaske ikke helt saa aktiv som jeg har vaeret. Saa bukserne sad lidt stramt. Ja faktisk kunne de slet ikke lynes, men saa er det jo godt der er seler paa........ja, oemt var det.
Vi faar udleveret de her snowboards som er maegtig store og ret tunge. Soennen saetter sig i sneen, strammer foedderne fast og suser afsted..........jeg faar ogsaa strammet foedderne fast.....og hvad saa. Jeg kunne ikke komme op. Saa jeg sad paent der i sneen og ventede paa de rkom en venlig sjael der kunne traekke mig op. Op kom jeg og saa susede jeg afsted i ca 2 sekunder hvorefter jeg endnu engang laa i sneen og ikke kunne komme op. Problemet med et snowboard er at naar foerst man er oppe, saa koerer man, der er ingen kontrol....INGEN!!
Saa efter 10 minutter med konstant latter (min veninde var med og hun var noejagtig lige saa daarlig som mig), besluttede vi os for at vi hellere maatte skifte til ski. Saa det gjorde vi og saa gik det meget bedre.
Det er aabenbart lidt ligesom at cykle, man glemmer det ikke rigtigt. Men vi tog en lektion og saa var vi klar til begynderbakken som absolut ikke saa noget som helst begynder ud.
Der er det med skibakker at man skal op til toppen for at komme ned. Det foregaar via en lift. Saadan en havde vi saa ikke faaet nogle lektioner i, saa da vi ankom til toppen var det med vild panik og det lykkedes mig da ogsaa at falde af liften hvorefter den ansvarlige sagde "Kan du saa komme over til siden"....hallo mand....jeg ligger ligesom ned med ski paa og kan overhovedet ikke bevaege mig.
Han fik mig hevet over til siden og saa var jeg klar. Det gik faktisk rigtig fint. Stille og roligt ned af bjerget som vel egentlig bare var en bakke. Jeg faldt ikke. Foerste gang. Det gjorde jeg til gengaeld anden gang. Jeg styrtede. Skistavene floej bagud og jeg rullede rundt og fik taenkt mange tanker....som feks at mit haar nu nok ikke kom til at se "tilfaeldig smart" ud eller at jeg haabede at Joel huskede hvor jeg gerne vil begraves. Men jeg overlevede og tog turen et par gange til.
Foerst den allersidste tur op ad bjerget lykkedes det mig IKKE at falde af liften. Det er da meget godt gaaet. Naa, ikke.
Jeg ved det kan lyde som en ret mislykket eftermiddag, men der var faktisk store hoejdepunkter.
Et af dem var helt klart at jeg svedte saa meget at jeg til sidst kunne lyne mine bukser. Og knappe dem.
Et andet var at soennen var saa begejstret at han syntes det var den bedste dag nogensinde.
Og det allerbedste var at sidde i skiliften sammen med min snart 13-aarige soen og han kigger sig omkring og siger "Mor, her er simpelthen saa smukt." Saa taenker jeg at han alligevel har nogle foelelser der ikke kun handler om Xbox og at pine sin soester.
Vi skal afsted igen paa loerdag.
No comments:
Post a Comment